Nyhed

Musikere beskylder Grammy-showet for racisme

Flere musikere beskylder nu akademiet bag award-showet for uretfærdig fordeling af priserne.

Vi har set det før til Oscar Awards: Klager over unfair tildeling af priser på grund af hudfarve. Nu er det så musikbranchen, der er i oprør over, at Beyoncé Knowles-Carter (billedet, fra Beyoncés Instagram-profil) tilsyneladende er blevet uretfærdigt behandlet ved prisuddelingen til årets Grammy Awards.

Den amerikanske indie-musiker Sufjan Stevens skrev for få timer siden på sin officielle hjemmeside et Q&A-opslag, der tydeligt henviser til sangerens uenighed i showets prisfordeling. Opslaget har han givet undertitlten:

”friendly reminder: don’t be racist”


Sangerinden St. Vincent støttede kort tid efter op om Sufjan ved at erklære sig enig med ham via sin Twitter-profil.


I stedet for Beyoncé var det en anden sangerinde, Adele, der løb med overskrifterne og hev hele fem Grammys hjem – heriblandt både ”Record of the Year” (singlen "Hello") og ”Album of the Year” ("25"), som Queen Bey også var nomineret til, med henholdsvis singlen "Formation" og albummet "Lemonade". Selv hun var uvillig til at tage imod prisen frem for den tidligere Destiny’s Child-frontkvinde:

”Jeg kan umuligt tage imod denne pris… ’Lemonade’-albummet var bare så monumentalt, Beyoncé. Det var så monumentalt, og nøje gennemtænkt og smukt og sjælebærende… det sætter vi pris på. Alle artisterne her forguder dig. Du er vores lys.”

Beyoncé måtte "nøjes" med to priser, for "Best Urban Contemporary Album" til "Lemonade" og "Best Music Video" til "Formation".


GAFFA bragte i går historien om, hvordan den letpåklædte, gravide r&b-dronning stjal showet med sin fremførelse af sine nyeste singler ”Love Draught” og Sandcastles”. Se hele optrædenen nederst i artiklen via dette link.

ANNONCE