Nyhed

Ugens Topsify Track: Skinz hylder verdens kvinder

GAFFA – alt om musik

Ugens Topsify Track er SKINZ' "Jeg har en pige". Hør sangen nedenfor.
 
Efter at have været support-act for Gulddreng ved fem udsolgte koncerter rundt i landet i sidste uge udsender SKINZ sin opfølger til "Er Derude" i form af den nye single "Jeg Har En Pige", som er lavet i samarbejde med Sly. En ode til kvinden er lavet i mange varianter gennem tiden, men SKINZ tager os med verden rundt på tracket:
 
"London, tvillinger i Hongkong
husker flotte Mona, hun bor i Barcelona
jeg har en pige i København, Katharina er hendes navn
så er der smukke Lisa, som jeg mødte i Lissabon"
 
"Ideen til nummeret startede, da jeg sad og havde en samtale med en ven om de forskellige flirts og forelskelser, man har haft igennem tiden, og specielt de somre, man har været ude og rejse og mødt forskellige søde piger", fortæller SKINZ, der dog lige nu bruger det meste af sin tid i studiet for at skrive flere hits til 2017.
 
I 2012 udsendte SKINZ debutsinglen "Du ved, du gør det", som i 2013 blev fulgt op af "Bare venner". I 2014 udkom ep'en "Byen Sover Aldrig" feat. Medina, USO, Johnson med flere, og i 2016 var SKINZ aktuel med "Er derude".

Skinz har i løbet af sine 29 år allerede været på en lang rejse. Han blev som lille sendt fra Somalia til Moskva og har stadig ar efter mødet med en kold verden, hvor man blev set anderledes på.

Efter et par år kom han til Danmark og har siden boet 10-15 forskellige steder, blandt andet på et børnehjem. 

Musikkens verden åbnede sig, dels da storesøsteren spillede en del r&b-navne for ham, især Aaliyah, TLC og Destiny's Child, og dels da han som 17-årig flyttede hjemmefra og dyrkede hiphoppen med vennerne, heriblandt Wafande.


Siden Skinz var barn, har han rimet løs, og de lyriske evner blev nu levet fuldt ud via musikken, ikke mindst sammen med vennen og produceren Hennedub, som han har lavet musik sammen med i fem år, bl.a. ep'en "Byen Sover Aldrig". Hennedub har siden sat sig solidt på varme plads i producerstolen, hvor han har drejet på knapper for bl.a. Medina, Gilli og Christopher og i L.A.

SKINZ kan opleves varme op for Gulddreng to gange yderligere dette forår – begge koncerter er udsolgt.

29. marts - Posten, Odense


30. marts - Store Vega, København

Hør "Jeg har en pige":


Hør hele ugens Topsify-playliste med nye sange:

 


 

 

 


ANNONCE