Nyhed

Dansekongen Todd Terje giver koncert i Danmark

x

Norske Todd Terje har markeret sig som en toneangivende producer på den elektroniske musikscene, og nu kommer han til Danmark med sine elektroniske produktioner. Fredag den 20. oktober spiller han i Store Vega i København.

Tidligere på året – den 2. juni – udgav Todd Terje det nye, dansable nummer ”Maskindans”, der er mixet af Erol Alkan.  Han har mixet det kommende album, som udkommer senere i år. Nummeret er et remake af den norske synthpopduo Det Gylne Triangels hit fra 1982. Du kan lytte til sangen nedenfor.

En blanding af house, funk, techno og disco har givet Todd Terjes produktioner international anerkendelse. I 2012 fik han for alvor sit internationale gennembrud med nummeret “Inspector Norse”. 

I 2016 udgav Todd Terje albummet "The Big Cover Up" som indeholder nye, finpudsede covers af disco-artister som Boney M og Yellow Magic Orchestra. 


Todd Terje spillede også i Store Vega sidste år. En koncert, som vores anmelder beskrev som "friskt, tight og tilrettelagt" og kvitterede med fire stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her

ANNONCE