Nyhed

The Horrors kommer til Danmark

x

Den engelske støjrock-kvintet The Horrors vender tilbage til Danmark, når de giver koncert i Lille Vega den 27. november og Atlas den 21. november. Billetsalget er i gang.

I juni måned brød The Horrors tre års radiotavshed siden "Luminous"-albummet med singlen ”Machine” og drager fra juli måned på turné, der blandt andet bringer dem til København og Aarhus.



Med sig har The Horrors deres nye studiealbum "V", der udkommer den 22. september. Et album, hvor bandet eksperimenterer med udtrykket og udforsker genrerne. "V" er indspillet i London med Paul Epworth (FKA Twigs, Lorde, Coldplay, U2, Florence and the Machine mfl.) i producer-stolen. 




The Horrors albumdebuterede med "Strange House" i 2007 og har siden føjet tre album til diskografien, hvoraf det seneste "Luminous" landede i 2014. Gruppen varmede i øvrigt op til Depeche Mode i Parken 31. maj.

Hør "Machine" her:


ANNONCE