Nyhed

Ugens Topsify Hit: Coldplay og Big Sean er klar med "Miracles (Something Special)"

x

Ugens Topsify Hit er Coldplay featuring Big Sean med "Miracles (Something Special)", som de også har lavet en flot "lyric video" til. Se videoen nedenfor.

Mens sangen handler om, at man skal stole på sig selv, med henvisninger til helte som Muhammad Ali, Mahatma Gandhi og Nelson Mandela, viser videoen historiske billeder af amerikanske immigranter – formodentlig som en kommentar til Donald Trumps restriktive immigrationspolitik.

"Miracles (Someone Special)" stammer fra Coldplays nye ep "Kaleidoscope", som udkom digitalt 14. juli og udgives fysisk 4. august. Ep'en indeholder også sangene "Hypnotised", "All I Can Think of Is You", "Aliens" og et remix af "Something Just Like This", Coldplays hit med The Chainsmokers. Det er gruppens første udgivelse siden albummet "A Head Full of Dreams" fra december 2015.


Coldplay har netop afsluttet deres Europaturné, som i år gik uden om Danmark, hvor de til gengæld spillede to gange i Parken sidste sommer.

Hør "Miracles (Something Special)":


 

Se lyric videoen til "Miracles (Something Special)":


 

Hør hele ugens Topsify Denmark-playliste "Ny Musik" nedenfor på Spotify – og husk, at du kan følge den på Spotify, så bliver du løbende opdateret med den bedste nye musik.

 


 

 

ANNONCE