Nyhed

Feel Freeze udgiver remix og musikvideo til "Give Me Your Heart"

x

Den københavnske hiphop-producer O/RIOH har lavet et elektronisk remix af den danske duo Feel Freezes glade popsang "Give Me Yor Heart". Og med mixet er der også landet en ny flot musikvideo. En video, der er produceret af den estiske instruktør Amalie Sillat, og som du kan se her:

Remixet præsenterer sangen i en helt ny udgave, der blandt andet trækker på inspiration fra 90'ernes eurodance-pop. Feel Freeze - bestående af Raymonde Gaunoux og Mathias Vinther - udtaler om sangen:


"Sangen handler om kærlighed på flere niveauer. For det første handler den om at blive forelsket uden at se sig tilbage. Det er en sang om det tidspunkt, hvor alt falder på plads og alt føles magisk. Men sangen handler også om universiel kærlighed mellem mennesker på tværs af grænser, kulturer og normer. Den handler om at sænke paraderne og møde verden med åbenhed og tillid." 

Duoen er signet hos det svenske pladeselskab Icons Creating Evil Art, og de vil udkomme med deres debutalbum i starten af 2018. Producer O/RIOH udkommer også med sit debutalbum i 2018.

ANNONCE