Nyhed

Paul Kalkbrenner giver dansk intimkoncert

Den tyske producer lægger vejen forbi København i april

Når hitmageren Paul Kalkbrenner fra næste måned af drager på sin ”Back to The Future”-turné rundt i Europa, er der blevet plads til Store Vega i kalenderen. Det sker fredag den 21. april. Touren afvikles i forbindelse med de tre mixtapes af samme navn, som Kalkbrenner udgav i løbet af sidste år.

Nordtyskerens ide med hele ”Back to The Future”-projektet er at genskabe klubfølelsen og bringe publikum tilbage til den klassiske technos guldalder i begyndelsen af 90’erne. Derfor har electronica-dj'en valgt at erstatte stadions og store arenaer med mindre spillesteder på den kommende tour.

Kalkbrenner, der især er kendt for sit ”Berlin Calling”-album fra 2014, har tidligere været i Danmark under Roskilde Festival, da han tilbage i 2012 gav koncert på Arena.


Billetsalget for koncerten den 21. april er allerede startet. Du kan drømme dig tilbage til techno-guldalderen med et af Kalkbrenners absolut største hits ”Sky and Sand” fra albummet ”Berlin Calling” i musikvideoen nedenfor.

ANNONCE