Nyhed

Franz Ferdinand er tilbage

GAFFA.dk - Alt om musik

Franz Ferdinand annoncerer deres første album (i eget navn) siden 2013 – sammen med en større verdensturné.

Det skotske band var sidst aktuelle med deres samarbejde med Sparks (under navnet FFS) i 2015, med albummet FFS. Når Alex Kapranos og co. vender tilbage med deres første album siden 2013's Right Thoughts, Right Words, Right Action er det med singlen (og titelsporet) Always Ascending, som netop er blevet udgivet på nettet.

Artiklen fortsætter under videoen.


Bandets femte studiealbum består ifølge pladeselskabet Domino af ti sange, som er ”en triumferende genfødsel af bandet, med en overflod af friske idéer og energisk sonisk eksperimenteren”.

I går aftes markerede bandet annonceringen af det kommende album i byen, hvor dele af albummet er blevet til, ved at livestreame et launch-event fra Point Ephémère i Paris på deres Facebook-side.


Artiklen fortsætter under videoen.

Det nye album er sat til at udkomme den 9. februar 2018, og Franz Ferdinand har også annonceret en verdensturné, som i skrivende stund desværre ikke indeholder en dato i Danmark.


ANNONCE