Nyhed

Harry Styles nailer "The Chain"

GAFFA.dk - alt om musik

BBC Radio 1’s Live Lounge lægger rum til endnu en coveroptræden - nu med Styles.

Harry Styles får frit spil med Fleetwood Macs ”The Chain”. Den tidligere boybandsanger formår at levere en særdeles vellykket fortolkning af det blues-agtige hit fra den legendariske Rumours

Hør også: Chris Martin give Paul Simon-klassiker nyt liv


Nummeret ligger sig forholdsvis tæt op ad originalen, og selvom det altid er risky business at lave covers af legendariske tracks, leverer Styles en spot on vokalpræstation. Det er ikke første gang, at offentligheden får nys om sangerens forkærlighed for Fleetwood Mac. I maj fik Styles selskab af selveste Stevie Nicks på scenen, hvor de sammen sang klassikere som ”Landslide” og ”Leather and Face”, skriver spin.com

Artiklen fortsætter under videoen


Harry Styles har for alvor gjort kometkarriere efter sit brud med det verdensomspændende fænomen One Direction. Ud over at udvide karrieren med skuespil og medvirken i storfilmen ”Dunkirk”, instrueret af Christopher Nolan, begynder han sin første verdensturné i september. Det sker i forbindelse med den selvbetitlede solodebuten, der fik tre stjerner af GAFFA under overskriften "Genreforvirring er stadig bedre end 1D". 

Den amerikanske del af turnéen er næsten udsolgt, men der kan stadig købes billetter til hans danske koncert i Royal Arena den 19. marts 2018.

Hør Harry Styles' version af ”The Chain” her:

ANNONCE