Nyhed

Se Nick Jonas i Burning Man-inspireret drama

GAFFA.dk - Alt om musik

Det er ikke længe siden, at festivalen Burning Man løb af stablen i Black Rock Desert, Nevada. Nu udkommer Nick Jonas med en musikvideo til singlen “Find You”, og noget tyder på, at han har hentet inspiration hos den særegne festival.

Musikvideoen foregår i ørkenlignende omgivelser med en vandrende, søgende og syngende Nick Jonas i hovedrollen. Med en gedigen omgang ørkenfest i slowmotion og billeder af en crusende Jaguar passer udtrykket fint til det forhenværende Jonas Brother-koryfæ.

GAFFAs anmelder Ida Borchersen Hansen skrev i 2016 om Nicks seneste studiealbum “Last Year was Comlicated”:


"Nick Jonas’ tredje album er en masseproduktion, hvor der bestemt ikke er kælet for detaljerne. Et album på 18 numre skal helt klart have en vis udvikling, for at det bliver udholdeligt. Desværre har sangeren valgt at lave en masse sange uden rigtig at have en plan for helheden. Sangenes musikalske udtryk er for rodet, og der sker simpelthen for meget i mixet, og vokalen drukner i størstedelen af numrene."

Vi kan kun krydse fingre for, at det i Nicks tilfælde er fjerde gang, som er lykkens gang.

Se musikvideoen til “Find You” herunder.


ANNONCE