Nyhed

Hvordan Live Nation og Ticketmaster monopoliserer koncertmarkedet

GAFFA.dk – Alt om musik

I en ny artikel beskriver en amerikansk storavis, hvordan koncertmarkedet styres ved hjælp af trusler og magt.

Lige siden billetudbyderen Ticketmaster og koncertarrangøren Live Nation fusionerede tilbage i 2010, har de modtaget massiv kritik fra resten af ​​koncertbranchen. Allerede inden fusionen var afsluttet, blev den mødt med kritik af, at dette ville skabe en massiv aktør, der igen ville kontrollere markedet og trumfe al konkurrence.

Grundet disse bekymringer vedtog det amerikanske justitsministerium en lov, der skulle forhindre monopolisering af billetmarkedet.

LÆS OGSÅ: Liam Gallagher kommer til København

Justitsministeriet syntes nu at tvivle på, hvorvidt deres beslutning om at fusionere selskaberne var korrekt, efter at der er opstået en række alvorlige påstande om markedsmanipulation. En artikel i New York Times offentliggjort søndag beskriver en række klager, der går på, at Live Nation har brugt sin position på markedet til at presse spillesteder og benytte sig af Ticketmaster til billetsalg.

Klagerne, der præsenteres i artiklen beskriver mindre aktører, der frygter, at de vil miste fremtidige spillejobs, hvis de ikke gør brug af de rigtige tjenester. Artiklen fortsætter med at fortælle, hvordan Live Nation har en form for kontrol i alle aspekter af en koncert, fra billetgebyrer og omkostninger til promotion, merch-salg, booking og management af kunstnere.

Deres største konkurrent AEG er kommet med konkrete tilfælde, hvor de er blevet presset til at bruge Ticketmaster på arenaer over hele landet. Vi har tidligere skrevet om, hvordan Ozzy Osbourne er gået til retten mod AEG for lignende praktisering.

Live Nation og Ticketmaster har svaret hårdt igen imod de anklager, der er kommet imod dem, idet de hævder, at deres position på markedet styrker koncertoplevelsen for alle involverede parter.

- I realiteten er intet af dette sandt. Det strider fuldstændigt imod Live Nation og Ticketmasters praksis at true spillesteder med at miste nogle af Live Nations koncerter, hvis de ikke benytter Ticketmaster, skriver Ticketmaster-præsident Jared Smith i en separat udtalelse om sagen.

Vi følger udviklingen...

ANNONCE