Nyhed

Tønder Festival offentliggør fuldt program

GAFFA.dk - alt om musik

Så kan man godt som folkentusiast spidse ørerne en tand ekstra, da Tønder nu står klar med hele årets program. 

Festivalen fremhæver selv sit varierede musikprogram, og man må også anerkende, at 22 nationer repræsenteret i den jyske stad i sig selv er et tegn på en masse diversitet. Men, kender vi festivalen ret, er det umiskendelige folk-element stadig intakt.

Programmet fuldendes i år med navne som Parker Millsap, der med let svævende guitar bærer sin scene selv og det med maner. Inspireret af bluesrocken lader han repertoiret balancere mellem det kantede og bløde med sit eget særpræg intakt. Ligeledes står JD McPherson klar til at swinge derudad i klassisk twist & shout-maner, og med samarbejder med bl.a. The Black Keys' Dan Auerbach i ryggen kan man forvente sig solid musikalsk rækkevidde for mr. JD. Af den nye, mere polerede country-musiks fremkomst toner Sam Outlaw også frem på festivalen med en lyd, der vidner om tradition med et poppet drys krymmel. 


Med snuden rettet mod det canadiske land sker der også ting og sager i Tøndersk sammenhæng. The East Pointers byder til dans med et revirderet take på klassisk folkemusik med banjo og violin som bærende drivkræfter. Storladent og simpelt på en gang, og man går næppe galt i byen med denne trio. Pretty Archie skærer igennem flødeskummen med socialrealisme i country-klæder, og det er sjældent en skadelig kombination.

Nævneværdig er bestemt også duo-akten Jolie Holland og Samantha Parson, der sammen danner to tredjedele af 00'ernes nyfortolkning af folk-scenen, der med distinkt klang og lyrisk overskud dannede rammen for et nyt publikum til country-scenen. Særligt kendt er finurligt nok deres genfødsel af nogle af musikhistoriens ubestridelige klassikere a la "Waiting Around to Die" og "When Doves Cry". Ikke desto mindre er bagkataloget også grund til, at canadierne er en visit værdig på årets festival. 

Fra det store nordamerikanske til røddernes rødder. Irerne byder op til en retrospektiv skuen tilbage på folketraditionens dyder med Lankums dystre take på de modernes skæbne, der nu engang er lige så menneskelig og skrøbelig, som den altid har været. Fra det skotske højland vil The Elephant Sessions give deres præg med svajende kompositioner, der velkommer ethvert sindelag.


Men fra hjemlandet kan vi også byde ind med Søren Huss, som med sit seneste album "Midlivsvisen" også har sat sit præg på den danske folkscene og det med bravur ifølge GAFFAs anmelder, alt imens Lukas Graham ligeledes vender tilbage til fastlandet efter at have fløjet verden rundt. Northern Assembly finder også sin vej til festivalen med et spændende udkig til den internationale folkscene.

LÆS OGSÅ: Søren Huss - Midtlivsvisen (anmeldelse)   

Laura Mo finder sig også indlogeret i årets program med det nye album "Steppebrand", der landede i starten af måneden. Et album, som musikalsk ligger i den mere poppede afdeling og blandt andet er båret frem af hendes særprægede vokal. 


LÆS OGSÅ: Laura Mo - Steppebrand (anmeldelse) 

Således afrundes årets program med maner. Her følger liste over samtlige acts, der kan høres i år:

The Mavericks (USA), The Lone Bellow (USA), Colter Wall (CAN), B. B. King Tribute feat. Mike Andersen, Shaka & James Loveless, Otis Grand, Thorbjørn Risager, Henrik Freischlader samt band (DK, USA, D), Mike Andersen (DK), Oysterband (UK), David Ramirez (USA), Melissa Horn (SE), The Secret Sisters (USA), William Crighton (AUS), Jeffrey Foucault (USA), Dusty Heart (USA), Skerryvore (SCO), MICHAEL FALCH og DÈT BAND (DK), Cóig (CAN), 3Hattrio (USA),  The Bros. Landreth (CAN), Joey Landreth (CAN), Sharon Shannon (IRL), Vishtén (CAN), Annika Aakjær (DK), Ímar (SCO/IRL), Michael McGoldrick, John McCusker & John Doyle (SCO/IRL/UK), The Chair (SCO), Luke Winslow-King (USA), Darlingside (USA), Anne Linnet (DK), Sam Kelly & The Lost Boys (UK), Caamp (USA), The Brother Brothers (USA), Tyler Childers (USA), Irish Mythen (IRL), Gordie MacKeeman and His Rhythm Boys (CAN), Tide Lines (SCO), DR Big Band & Basco (DK), The Dead South (CAN), Tami Neilson (CAN/NZ), Allan Taylor (UK), All Our Exes Live In Texas (AUS), FolkBALTICA Ensemble (D, DK), Romengo (HU), Skipinnish (SCO), William Prince (CAN), Richard Inman (CAN), Gawurra (AUS), Dan Sultan (AUS), Mari Boine (NO), Vassvik (NO), Nive Nielsen (GRL), Rasmus Lyberth (GRL), Kellermensch (DK), Bastard (DK), Folk Spot 2018: Huldrelokkk (NO, SE, DK), Louise Støjberg/Martin Rauff (DK), Pøbel (DK), Mary Jean (DK), Vingefang (DK), Hudna (DK) og Elmøe & Hoffmann (DK), Folkekons (DK), JD McPherson (USA), Jolie Holland & Samantha Parton (USA, CAN), Lankum (IRL), Laura Mo (DK), Lukas Graham (DK), Lúnasa (IRL), Mikael Wiehe (SE), Niels Hausgaard (DK), Northern Assembly (DK), Parker Millsap (USA), Paul Cauthen (USA), Pretty Archie (CAN), Sam Outlaw (USA), Sophie Zelmani (SE), Søren Huss (DK), Gentlemen’s Circle (USA, CAN, AUS, DK), Women’s Circle (UK, CAN, NZ, DK), The East Pointers (CAN), The Elephant Sessions (SCO).


ANNONCE