Søren Huss: Midtlivsvisen

Søren Huss
Midtlivsvisen

Sangskriveren lægger kriserne bag sig og hylder livet midtvejs

GAFFA

Album / A:larm Music
Udgivelse D. 17.11.2017
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Det er fem år siden, Søren Huss udgav Oppefra & Ned. Siden har han været ude og lufte Saybia og er nu tilbage som sig selv. Helt afklædt og lidt forundret over, at livet kan smile til en, når man burde ramme midtvejskrisen. Måske er det fordi, Søren Huss allerede har taget sin andel af kriser, som da hans kæreste, moren til hans datter døde tragisk.

I hvert faldt vælger han at sætte det på spidsen i åbningssangen "Et forbehold eller to", hvor han gør op med selvmedlidenhed og bare erkender, at han har været ude for længe. Livet smager nemlig af mere hos Søren Huss, der dog ikke fremstår som en jubeloptimist. Men han har fundet lykken i livets små nuancer, og sangene på Midtlivsvisen er båret af håb og selverkendelse.

Der kradses også lidt i de blide toner undervejs, som i den bevidst rystede "Ingen appel", der som en af albummets få sange sætter tryk på melodien. Det måtte der gerne være mere af, for her mærker man tydeligt, at alt er på spil hos sangskriveren.

Men Søren Huss har valgt, at hans voksne sange gerne må tage afsæt i visetraditionen. Det giver melodierne en ro og harmoni, hvor hans dybe røst smukt lægger sig blødt tilrette. Og det er sange, som er givende i deres modne tanker om et levet liv, og at man ikke skal ikke hænge fast i gamle vaner og glæder.

”Har det godt for det meste/måske ligefrem så godt som de fleste”, synger Søren Huss i Opvasken, og det er vel også lidt af et statement, når sangen synes henvendt til den, han mistede.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA