GAFFA.dk - alt om musik
Det svenske hardrock-band giver koncert i Pumpehuset, København til efteråret.
Siden deres debut med det selvbetitlede album i 2008 har Graveyard været et af Skandinaviens førende psykedeliske hardrock-bands. Med deres spritnye femte album Peace i ryggen kunne bandet opleves på årets Copenhell, og den svenske rock-kvartet varmede i sin tid også op for Soundgarden i Forum tilbage i 2013.
Bandet har gennem tiden også turneret med rocklegender som Iron Maiden, Motörhead og Deep Purple.
LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: 6(66) ting, jeg lærte som førstegangsdeltager på Copenhell
Men der vil være rig mulighed for at opleve Graveyard live igen, da de netop har offentliggjort, at de bringer deres 60'er/70'er-inspirerede rock tilbage til Danmark den 10. november, hvor de giver koncert i Pumpehuset, København.
Billetsalget starter torsdag den 9. august kl 10.00.
Se videoen til Graveyards seneste single "The Fox" her: