Nyhed

Yahya Hassan er tilbage – som rapper

GAFFA.dk – alt om musik

Den storsælgende og kontroversielle digter Yahya Hassan har netop givet første lyd fra sig i kunstnerisk sammenhæng, siden han blev løsladt kort før jul. Hassan har nemlig udsendt et rapnummer med titlen "Krudtslam".

Hør sangen ovenfor, hvor du også kan læse teksten – den kan nemlig være svær at høre, da Hassans vokal ligger forholdsvis lavt i mikset.

Teksten til "Krudtslam" må siges at være ren gangsta-rap, hvilket ligger ganske tæt på Yahya Hassans hverdag. Han brød massivt igennem i 2013 som blot 18-årig med sin selvbetitlede digtsamling, som har solgt over 120.000 eksemplarer, hvilket er rekord for en debuterende dansk digtbog.


LÆS OGSÅ: Heartland offentliggør fire nye navne

Hassan rodede sig dig hurtigt ud i diverse kontroverser, som kulminerede, da han i 2016 blev anholdt for at skyde en 17-årig mand i foden. Hassan blev idømt et år og ni måneders fængsel og løsladt kort før jul – men blev dog hurtigt anholdt igen for at vise et våben på Twitter. Han blev imidlertid snart løsladt igen, men ifølge TV2 Østjylland sigtet for såvel ulovlig våbenbesiddelse som besiddelse af 13 gram hash og 1,9 gram kokain.

Omkvædet i sangen lyder:


Der' krudtslam i min gener, krudtslam i mine vener
Aarhus V og Vestegnen ved, hvad jeg mener
Så fuck om I kan li’ mig
Se mig I en stjålet AMG, når der' problemer
Ruller op med en chopper
Ses senere
100 skuds magasiner, hvis der' problemer

ANNONCE