Nyhed

Tom Morello udgiver single - og annoncerer soloalbum

GAFFA.dk – alt om musik

Rage Against the Machines guitarist Tom Morello har annonceret, at han udgiver et soloalbum.

Morellos nye album, The Atlas Underground, vil udkomme fredag den 12. oktober. Soloalbummet vil indeholde en stor liste af samarbejdspartnere, herunder Marcus Mumford, dj'en Bassnectar, Vic Mensa, Killer Mike, Skrillex og Wu-Tang Clans RZA og GZA. I forbindelse med albummet har Morello i dag (den 27. juli) udgivet singlen "We Don't Need You" med Vic Mensa. Derudover er "Battle Sirens" med Knife Party fra 2016 også blevet genudgivet og vil være at finde på det kommende album. Hør dem nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Trommeslagere klogere end gennemsnittet

"Riffs og beats banede vejen, men de ekstraordinære talenter hos samarbejdspartnere bragte min kreativitet ind i et ukendt territorium. En sammensætning af kunstnere, der arbejder i forskellige retninger mod et fælles mål,om at skabe en ny genre af musik", har Morello udtalt om det nye album.

Udover sit soloalbum har Morello også haft travlt med sin supergruppe Prophets of Rage, som for tiden er i studiet og arbejder på et kommende album. De har allerede smidt den første single "Heart Afire" på gaden.

LÆS OGSÅ: Prophets of Rage ude med ny single


Det nye soloalbum, vil indeholde 12 numre. Se listen herunder:

1. Battle Sirens – Tom Morello ft. Knife Party
2. Rabbit’s Revenge- Tom Morello ft. Bassnectar, Big Boi, and Killer Mike
3. Every Step That I Take – Tom Morello ft. Portugal. The Man and Whethan
4. We Don’t Need You – Tom Morello ft. Vic Mensa
5. Find Another Way – Tom Morello ft. Marcus Mumford
6. How Long – Tom Morello ft. Steve Aoki and Tim McIlrath (Rise Against)
7. Lucky One – Tom Morello ft. K.Flay
8. One Nation – Tom Morello ft. Pretty Lights
9. Vigilante Nocturno – Tom Morello ft. Carl Restivo
10. Where It’s At Ain’t What It Is – Tom Morello ft. Gary Clark Jr. and Nico Stadi
11. Roadrunner – Tom Morello ft. Leikeli47
12. Lead Poisoning – Tom Morello ft. GZA, RZA, and Herobust


Hør herunder singlerne "We Don't Need You" og "Battle Sirens": 



 

 

ANNONCE