Nyhed

VIDEO: Fribytterdrømme og De Underjordiske får et lift

GAFFA.dk - Alt om musik

Hvem er egentlig kongerne af dansk psych? Det finder vi ud af, når Fribytterdrømme og De Underjordiske får et lift til deres absolut vigtigste koncert.

I aften klokken 01.00 indtager både Fribytterdrømme og De Underjordiske Avalon på Roskilde Festival. Sammen. De er blevet booket til at spille samme show. Samtidig. På samme scene. Noget der lige skulle sluges i begge lejre, da de fandt ud af det. For selv om man er venner, så er præmissen om, at man skal dele scene med andre altid en underlig størrelse. Især på Roskilde der har været en drøm for begge bands i mange år.

De to bands nærer dog ingen 'hard feelings' mod hinanden, og i sidste afsnit af Mattias Hundebøll-serien Ska' vi køre giver vi et lift til forsanger i Fribytterdrømme Lau Ingemann Vinther Pedersen og forsanger i De Underjordiske Peter Kure forud for aftenens koncertbrag.


Se videoen ovenfor, og hvis du vil blive endnu klogere på de to bands, og måske en smule bedre til at adskille dem fra hinanden, så anbefaler vi, at du læser vores skribent Simon Nielsens magasinartikel om de to bands. Han tog med til Falster for at øve op til netop aftenens koncert. Links herunder.

LÆS OGSÅ: Med toget til Falster

SE OGSÅ: Galleri fra øvelejren


ANNONCE