Nyhed

Aarhus Festuge: Kom til kirkekoncerter med blandt andre Efterklang

GAFFA.dk – alt om musik

Aarhus Festuge tilbyder særlige kulturoplevelser i tre af Aarhus’ smukkeste kirker under titlen "Rum der Forkynder". 

Publikum får under Festugen, som løber af stablen fra den 31. august til den 9. september, mulighed for at opleve musik i anderledes og flotte rammer i Aarhus' kirker. I år byder Rum der Forkynder-programmet på tre forskellige arrangementer. En koncert med Efterklang + B.O.X samt en koncert med tyske Gas og ikke mindst samtale-arrangementet med forfatteren Søren Ulrik Thomsen og Benjamin Hav fra Benal.

Tidligere har Aarhus' kirker dannet ramme om koncerter med blandt andet Solbrud i Langenæs Kirken og Den Sorte Skole i Aarhus Domkirke i 2016. 

LÆS OGSÅ: Den Sorte Skole leverede en audiovisuel oplevelse i absolut særklasse

Den københavnske indie-gruppe Efterklang vil sammen med det belgiske barokorekster B.O.X gå på scenen i Sankt Lukas Kirke onsdag den 5. september. Efterklang vil under koncerten i Sankt Lukas Kirken synge på dansk og vil senere i 2018 udgive et album med sangene fra koncerten.

Køb billet med rabat via GAFFA Plus – kun for medlemmer, men medlemskab er gratis
 
Den tyske elektroniske musiker Wolfgang Voigt vil være en del af programmet under Aarhus Festuge. Inspirationen til sin musik har han fået gennem sine oplevelser på LSD i den tyske skov Königsforst, som kan høres på albummet GAS: Königsforst fra 1998, som GAFFA kvitterede for med fire ud af seks stjerner. Voigt har udgivet musik under mere end 30 forskellige aliasser, men under koncerten i Langenæs Kirken den 6. septemper vil han optræde under aliaset Gas.

Køb billet med rabat via GAFFA Plus – kun for medlemmer, men medlemskab er gratis

Den 3. september i Vor Frue Kirke vil byde på arrangementet "De Svære Ord", en samtale mellem forfatteren Søren Ulrik Thomsen og rapperen Benjamin Hav kendt fra Benal. Her vil Thomsen og Hav komme ind på, hvordan de arbejder med ord, samt hvordan de bruger dem til at italesætte svære tematikker i livet. Benal spillede på årets Heartland Festival, en koncert som GAFFA tildelte fire ud af seks stjerner. Benjamin Hav er flere gange blevet rost for sin sangskrivning og endda i flere sammenhænge blevet sammenlignet med selveste C.V. Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Aktiv Corny Clubbing i Solen

Billetter til kirkekoncerterne kan købes på aaf.billetten.dk rabat via GAFFA Plus




ANNONCE