Nyhed

Barselona ude med ny single

GAFFA.dk – alt om musik

Barselona har i dag udgivet deres nye single "Uberørt" blot to måneder efter udgivelsen af deres ep Sommerkys

Rud Aslak og Rasmus Theodor er navnene bag duoen Barselona, som spillede under årets Spot Festival i Musikhuset Aarhus. En koncert, som GAFFA uddelte fem ud af seks stjerner til samt skrev rosende om den forholdsvis nye duo: "Drengene formåede i set-uppet at være tilpas elektriske og spandt guld på en tætpakket Store Sal, som var fuldstændig udleveret til bare at give sig hen."

LÆS OGSÅ: For store til egne sko

Den dansksprogede duo debuterede i 2017 med ep'en Drengepop, som GAFFA skrev følgende om: 
"En herlig udgivelse med en ørehænger eller to, et lille mesterværk og masser af gode vibes."

De københavnske drenge Rasmus og Ruds succes er opadstigende, og de kan i løbet af sommeren blandt andet opleves på SmukFest, Wonderfestiwall og Alive Festival. 

LÆS OGSÅ: Skarnet lummerlyd og frejdige fortryllelser

Den nye, funkede og sommerlige single kan høres herunder



ANNONCE