Nyhed

Pusha T kommer til Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

Pusha T, som er aktuel med albummet Daytona, rammer København til december. 

Terrence LeVarr Thornton, som gemmer sig bag kunstnernavnet Pusha T, besøger Vega den 9. december. Pusha T's seneste album fra maj er produceret af selveste Kanye West, og albummet gik hurtigt ind som nummer tre på Billboard 200. Et album, som GAFFA gav fem ud af seks stjerner og skrev følgende om: "Ep eller album, beef med Drake eller ej – kvaliteten på Daytona er ikke til at tage fejl af." 

LÆS OGSÅ: Klinisk King Push leverer varerne til tiden på Daytona

Pusha T har en fortid i duoen Clipse, som han dannede med sin bror Gene Thornton i 1992. Duoen gik dog i opløsning i 2015, og allerede to år forinden i 2013 havde Pusha T udgivet sit soloalbum My Name is My Name i Kanye Wests selskab, G.O.O.D Music. På albummet medvirkede Kendrick Lamar, Chris Brown, Future, Big Sean og ikke mindst Pharrell. 

Varm op til koncerten med nummeret "If You Know You Know" fra Pusha T's nyeste album. 



Billetsalget starter den 22. juni klokken 12.00

ANNONCE