Pusha T: Daytona

Pusha T
Daytona

Klinisk King Push leverer varerne til tiden på Daytona

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 25.05.2018
Anmeldt af
Cillian Murphy

Det er efterhånden to et halvt år siden, Pusha-T for alvor slog sit navn som soloartist fast i de bredere kredse med udgivelsen af King Push – Darkest Before Dawn: The Prelude. Et 10 numre langt Magnum Opus, som nu bliver opfulgt af Ts tredje studiealbum Daytona. Eller det vil sige – med sine syv numre og i alt 21 minutters spilletid er “album” måske en tilsnigelse. Det påvirker dog ikke kvaliteten, snarere tværtimod.

Det er GOOD Music-labelmate og frequent collaborator Kanye West, som har siddet ved knapperne på samtlige numre, og der er skåret ind til benet produktionsmæssigt. Helt generelt kan man sige, at albummets længde har skåret alle pop fillers, pleaser tracks og pladeselskabstvungne features ud. Der er således kun fundet plads til en skarp og eftertænksom Rick Ross på “Hard Piano” og en veloplagt Kanye West på “What Would Meek Do?”.

Der er to ting, King Push ikke går af vejen for: at stikke jabs ud til de folk, han ikke mener præsterer og at nævne, hvor meget kokain han har solgt i tidens løb. Daytona er ingen undtagelse for disse to, men kan man abstrahere fra dette, er der meget guld at hente. Stærkest står “Santeria”, samplet fra Soul Mann & The Brothers’ “Bumpy’s Lament”, som også leverede samplet til den legendariske "Xxplosive" fra Dr. Dres 2001. Alt i alt er alle numrene faktisk nævneværdige og fungerer som hele tracks – endnu en af de positive effekter ved at holde tracklisten så lav og ikke invitere for mange kokke med i køkkenet.

Ep eller album, beef med Drake eller ej – kvaliteten på Daytona er ikke til at tage fejl af. Veteranen viser, at han stadig er lige så god til at levere kliniske bars, som han er til at skubbe kilo over grænsen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA