GAFFA.dk - Alt om musik
Sidste år gav de en mindeværdig koncert på Roskildes Countdown-scene, og fremtiden bliver kontinuerligt lysere for den aarhusianske hiphop-gruppe MONTI. Vi har talt med dem om deres tilgang genren og planerne for fremtiden.
MONTI bestod i starten kun af frontmand Sebastian Bang og en producer. Nu tæller gruppen fem unge herrer, der gør en dyd en af at lave håndspillet hiphop, fremført på "rigtige" instrumenter. Noget, man ikke ser så ofte i disse tider, hvor udvalget af AutoTune-rappere og tryk-play-på-Macintosh-artister er nærmest uoverskueligt. Det er en hyldest til den gamle skole, og ifølge drengene selv tilfører deres musikalske tilgang en autenticitet til hiphop-universet og især livekoncerterne.
Da foråret var på sit højeste, og en af årets første festivaler Spot Festival løb af stablen, inviterede vi kvintetten med ind i tour-bussen for at tale om deres tilgang til musikken, og hvad de glæder sig til i den nærmeste fremtid.
LÆS OGSÅ: Håndspillet hiphop uden grænser
Om begyndelsen og vejen til den nuværende konstellation har gruppen tidligere udtalt til GAFFA:
Adam: – Vi begyndte at spille sammen og kunne hurtigt mærke, at vi havde fat i noget. I stedet for at gå ud og hive fat i forskellige producere og fungere som livemusikere på deres tracks havde vi en klar fornemmelse af, at kunne lave noget bedre selv. Vi har alle sammen spillet musik i mange år, og hvis vi skulle have vores egen musikalske integritet med, ville vi helst lave det selv, så vi ikke spillede noget, vi måske ikke følte, vi kunne stå inde for.
Karl-Emil (Roldbord, trommer, red.): – Vi havde også en særlig lyd i tankerne, som vi fornemmede, vi ville have meget nemmere ved at ramme som band.
Jesper (Laursen, keys, red.): – Flere af os troede egentlig bare, vi skulle være hyremusikere, da vi kom med, men det var heldigvis andet og mere end det. Der er meget mere lyst til at lege, og der er meget større frihed.
Sebastian (rapper, red.): – Min producer kunne lige pludselig ikke se sig selv i projektet længere, så han droppede ud, og efter at have spillet nogle koncerter med drengene gik det op for mig, hvor fedt det kunne være at lave det som et decideret band i stedet for som soloprojekt.