Nyhed

Passenger til Danmark

GAFFA.dk – Alt om musik

Manden bag "Let Her Go" kommer atter til København med sine folk-popsange.

Mike Rosenberg startede som gademusikant, og dén mentalitet har han ført videre i sin professionelle karriere. Som Passenger har Rosenberg udgivet hele ni albums siden debuten fra 2007. Debuten var i bandet Passenger, som Rosenberg var forsanger i, og han tog det med sig, da han fortsatte som solist, stadig under navnet Passenger, efter bandets opløsning i 2009. Tre år senere slog han igennem med det store hit "Let Her Go".

Passenger har været en flittig gæst herhjemme, hvor han senest optrådte på sidste års Komos Festival, men har også både spillet på NorthSide (2013), Fredagsrock i Tivoli (2014), Tinderbox (2015) samt udsolgte headliner-koncerter i både Lille og Store Vega. Den seneste koncertanmeldelse fra GAFFA beskrev koncerten som "smuk og livsbekræftende".


LÆS OGSÅ: En "feel good"-aften i gademusikantens tegn

Når Passenger besøger Store Vega 21. september, bliver det måske med endnu et album i bagagen, idet han udgav en helt ny single "Hell Or High Water" i fredags.

Se musikvideoen til "Let Her Go" fra 2012 her:

ANNONCE