Nyhed

Supertramp-frontmand Roger Hodgson giver to danske koncerter

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Danmark får et glædeligt gensyn med den ikoniske musiker Roger Hodgson, når han spiller to danske koncerter med fuldt band i København og Randers til foråret

Den britiske musiklegende vil til foråret markere 40 års-jubilæet for udgivelsen af Supertramps største album, Breakfast in America, ved at give to danske koncerter. Art pop-giganten spiller i Operaen i København mandag den 13. maj og på Værket i Randers torsdag den 16. maj. 

LÆS OGSÅ: The Go-Betweens-legende til Danmark


Verdensstjernen var i 1969 med til at grundlægge rockbandet Supertramp, der storhittede gennem 70'erne, og han skrev gruppens største hits som for eksempel "Dreamer", "It's Raining Again", "Breakfast i America" og mange flere. Hodgsons har siden sin udtræden af bandet tilbage i 1983 kørt en succesfuld solokarriere, hvor han dog gennem 18 år holdt en pause fra turnélivet. 

68-årige Roger Hodgson har dog turneret siden 2002, og det er syv år siden, at ikonet sidst besøgte landet – tilbage i 2011 spillede han for en udsolgt Falconer Sal.

Hodgson udgav sit seneste album, Open The Door, tilbage i 2000, som GAFFA belønnede med fire ud af seks stjerner, hvor anmelderen blandt andet skrev: "Roger Hodgsons Open The Door er det bedste Supertramp-album, Supertramp aldrig fik lavet". 


LÆS OGSÅ: Her er de 40 mest solgte plader i Storbritannien nogensinde

Billetsalget til begge koncerter starter mandag den 3. december klokken 11.00 på henholdsvis Ticketmaster (København) og Vaerket.dk (Randers).

Genhør Roger Hodgsons karakteristiske stemme med klassikeren "Only Because of You" fra 1984: 

ANNONCE