Nyhed

Tekashi 6ix9ine udgiver meget omtalt album

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

En tur i spjældet kom forleden i vejen for rapperens albumrelease. Men nu er det her.

DUMMY BOY, har, trods sin korte levetid, allerede oplevet stor mediestorm. Albummet var oprindeligt sat til at udkomme den 23. november, men måtte udskyde sin release, melder Pitchfork. Dette skete, da rapperen forrige søndag blev anholdt i New York, efterfulgt af en tur bag tremmer for blandt andet overtrædelse af våbenlovn, voldelige overfald og meget mere.

Tidligere sidste uge blev albummets trackliste offentliggjort, og pladen kunne kortvarigt købes som download via rapperens hjemmeside, før den efter kort tid blev lækket. DUMMY BOY er rapperens første studiealbum og gemmer på features med blandt andre Kanye West og Nicki Minaj. Sidstnævte er også kommet med en udtalelse på Instagram, hvor hun viser sin støtte til kollegaen og lover at bede for ham og hans familie. 


LÆS OGSÅ: Tekashi 6ix9ne anholdt – risikerer livsvarigt fængsel

Tekashi 6ix9ine – med det borgelige navn Daniel Hernandez – har erklæret sig ikke-skyldig i de voldsomme anklager, der blev rettet mod ham, efter at han blev anholdt i New York 18. november. Den amerikanske rapper og fire andre er anklaget for at have været ledere og medlemmer af forbryderorganisationen Nine Trey Gangsta Bloods og for at stå bag mord, røveri, voldelige overfald, narkosalg med mere. Hvis Tekashi 6ix9ine bliver dømt, risikerer han fængsel på livstid.

En indledende retshøring vil finde sted den 22. januar, og selve retssagen begynder 4. september 2019. Tekashi 6ix9ine er nægtet løsladelse mod kaution, og det samme gælder de øvrige anholdte.


ANNONCE