GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
En skudepisode udspillede sig få timer efter Tekashi 6ix9nines retssag, hvor han blev idømt fire års betinget fængsel.
I fredags blev den amerikanske rapper Tekashi 6ix9ine dømt for en sædelighedsforbrydelse, han begik mod en mindreårig i 2015. Rapperen slipper for fængselstid og fejrede det på en restaurant i New York. Men mens Tekashi 6ix9ine befandt sig inde på restaurenten, blev hans bodyguard, som holdt vagt udenfor, skudt fire gange. Det skriver NME.
LÆS OGSÅ: Vega-medarbejdere i protest mod booking af skandaleramt rapper
Bodyguarden blev hurtigt transporteret til et hospital, hvor han blev opereret og er nu uden for livsfare. Dramaet udspillede sig altså få timer, efter dommen faldt, og hvor dommeren advarede 6ix9ine om at holde sig væk fra problemer, ellers kan der falde en lang fængselsstraf.
På trods af at slippe for fængselstid blev Hernandez idømt fire års betinget fængsel (probation) og 1000 timers samfundstjeneste, mens han samtidig skal fraholde sig fra bandeaktivitet og at poste voldeligt eller seksuelt indhold vedrørende kvinder eller børn på sociale medier.
LÆS OGSÅ: 6ix9ine levede ikke op til hypen
Efter anklageren og forsvareren havde fremlagt deres sag, holdt 22-årige Daniel Hernandez, som er rapperens borgerlige navn, en tale, hvor han fremhævede sin gode opførsel. Blandt andet har Hernandez besøgt en ung fan på et hospital og givet måltider til hjemløse. Han afsluttede med følgende sætning: "Der er folk, der fortjener at være i fængsel, men det fortjener Daniel Hernandez ikke".