Nyhed

Superstjernen i nyt interview: lægger musikken på hylden

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den 43-årige sanger Michael Bublé har bestemt sig for at afslutte karrieren efter udgivelsen af sit tiende studiealbum. 

Chok-beskeden kom i et interview, som artisten for nylig medvirkede i med den britiske tabloidavis The Daily Mail. Bublé, som har vundet fire Grammy-priser og solgt over 75 millioner albums globalt, siger, at han vil stoppe med at udgive musik, og at han er færdig med livet i rampelyset. 

Årsagen til denne tidlige afsked med musikbranchen skyldes familiære årsager. Bublés fem år gamle søn, Noah, blev nemlig diagnosticeret med kræft i leveren og har gennemgået en to-årig lang kamp mod sygdommen. 


LÆS OGSÅ: "Carl Emil fra Ulige Numre slipper jeg nok aldrig af med" 

I interviewet, som Bublé udtaler er hans sidste, fortæller den succesfulde artist, hvordan han selv og hans kone Luisana Lopilato håndterede sønnens sygdomsforløb. Bublé fortæller blandt andet, hvordan han fandt afløb i humor inspireret af 1997-filmen Livet er smukt, hvor Roberto Benignis karakter, Guido, og hans søn håndterer livet i en koncentrationslejr under anden verdenskrig ved at gøre grin med omgivelserne. 

"Jeg ved ikke, om det var et bevidst valg, men det var den person, jeg blev. Jeg sagde aldrig 'sygehuset', for eksempel. Jeg kaldte det for 'det sjove hotel', siger Michael Bublé i interviewet. 


I interviewet kommer det endvidere frem, at sønnens sygdom fik Bublé til at sætte karrieren på hold, og selvom han takker både medierne (som han mener var "respektfulde" gennem den vanskelige tid), og pladeselskabet (som ikke "lagde pres på ham"), er han indstillet på at sige farvel til musikken efter udgivelsen af albummet ❤️ i næste måned.

"Da disse forfærdelige nyheder kom, indså jeg, at jeg ikke havde det spor sjovt i musikbranchen [...] Jeg begyndte at gøre ting, der var uden for min comfortzone; jeg begyndte at bekymre mig om billetsalg til turnéen, hvad anmeldere sagde, og hvordan folk generelt så mig. Men da kræftdiagnosen kom, indså jeg, hvor dum jeg havde været over at bekymre mig om disse ligegyldige ting," siger Bublé til The Daily Mail. 

LÆS OGSÅ: Stort Karl William-interview: Når roen er kreativitetens katalysator


Michael Bublés tiende studiealbum – og sandsynligvis hans sidste – bliver udgivet den 16. november gennem pladeselskabet Reprise Records. 

Michael Bublé har udgivet singlen "Love You Anymore" fra det kommende album: 


 

ANNONCE