Nyhed

Eros Ramazzotti vender tilbage til Danmark

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Det er netop annonceret, at Eros Ramazzotti slår vejen forbi KB-Hallen den 27. oktober 2019.

Hvis man er til letfordøjelig pop og italiensk charme, når det er bedst og ikke kan holde sig tilbage fra at synge med, når hits som "Più Bella Cosa" og "Cose della vita" rammer radioen – ja, så skal man ikke vente længe endnu. Eros Ramazzotti har nemlig netop annonceret, at han vender snuden mod Danmark til næste efterår, hvor han vil aflægge koncert i den genopførte KB-Hallen.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Eros Ramazzotti: Forum, København


Det er ikke blot i hjemlandet, at den italienske popmester har opnået stor succes i løbet af sin over 30 år lange karriere – også i den vestlige verden har han høstet stor anerkendelse. Og her er Danmark altså ingen undtagelse.

Samarbejder med navne som Tina Turner, Joe Cocker, Andrea Bocelli, Luciano Pavarotti og Ricky Martin har medvirket til at mærke Ramazzotti med titlen som international popstjerne. Derudover har Ramazzotti haft stor betydning af eksporten af italiensk popmusik med sine 15 album og 60 millioner solgte plader i bagagen – seneste skud på stammen er albummet Perfetto fra 2015.

LÆS OGSÅ: Eksklusivt i GAFFA: Kronprinsen, Rihanna, Massive Attack, Guns ’N Roses og Mitchell


Sidst popstjernen var på dansk jord var i 2013, hvor han gav koncerter i henholdsvis København og Aalborg. Og nu vender han altså tilbage til sin danske fanskare, der kan forvente nye toner fra popmesteren, der, i følge rygter, arbejder på nyt materiale.

De danske fans kan ligeledes indstille sig på et brag af en fest, da Ramazzotti ikke just har ry for at være en kedelig performer. Da han i 2013 besøgte Forum høstede han fire stjerner hos GAFFAs anmelder, der fik sig noget af en oplevelse:

LÆS OGSÅ: Folkefest på Nørrebro præsenterer stærkt musikalsk program


"Hans rolle som showman var et kapitel for sig selv. Folkelig uden skyggen af nykker ville han svinge sig over rækværket til scenen og sætte sig på 1. række, midt blandt sit publikum. Det skete mere end en gang, og så ville kvinder i alle aldre respektfuldt myldre op for at blive foreviget med den syngende stjerne."

Billetsalget starter torsdag den 13. september kl. 10.00.

ANNONCE