Nyhed

Take That til Danmark

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Old boys-bandet gæster landet med greatest hits-album i ryggen

2019 markerer Take Thats 30 års jubilæum, og i den forbindelse drager en af verdens største boyband-successer nogensinde på turne med Greatest Hits-albummet Odyssey, som udkommer 23. november, i ryggen. Det bringer dem blandt andet forbi den genopbyggede K.B. Hal i København 21. juni, hvor de spiller deres eneste skandinaviske koncert. Det nye album byder på deres største hits gennem tiderne og tre helt nye numre.

Det bliver gruppens anden danske koncert som trio med lineuppen Gary Barlow, Howard Donald og Mark Owen, efter at Jason Orange forlod gruppen i 2014, og Robbie Williams gik ud i 2012 – for sidstnævntes vedkommende var det anden gang, han forlod bandet, første gang var i 1995.

I løbet af Take Thats karriere har bandet solgt mere end 30 millioner album og over syv millioner koncertbilletter på verdensplan. Alene i hjemlandet har bandet haft ikke mindre end otte #1 album, hele femten #1-singler på hitlisterne igennem tiden og otte Brit Awards. Blandt deres største hits kan nævnes "Pray", "How Deep is Your Love”, ”Back For Good”, ”Babe”, ”Relight My Fire”, ”Patience” og ”Shine”.

Billetsalget starter 28. september klokken 10.30

LÆS OGSÅ: Take That er hermed erklæret en triosucces – anmeldelse fra Jyske Bank Boxen, 2015

Varm op med megahittet "Back for Good":

ANNONCE