Nyhed

Prog-rock-pionererne Ache genopstår efter 40 år

GAFFA.dk – alt om musik

Det danske 70'er-band drager på første turné siden 1980

Det danske 70'er-prog-rock-band Ache besluttede i 2018, at de ville sætte en reunion i søen, men stifter og trommeslager Gert Smedegaard døde desværre af kræft i november 2018. Allerede ved Smedegaards bisættelse valgte hans søn Jacob dog at tilbyde sig som nyt medlem, og faderens minde blev hædret med den nye bandkonstellation ved en mindekoncert ved Bartof Station. 

LÆS OGSÅ: Trommeslageren Gert Smedegaard er død


Nu annoncerer Ache deres første turné siden 1980, med samme konstellation som dengang bortset fra den nye trommeslager. Gruppen har indtil videre offentliggjort tre koncerter – se tourplanen nedenfor.

Ache anno 2020 består af:

Jacob Smedegaard, trommer og vokal


Torsten Olafsson, bas og vokal

Johnnie Gellett, leadvokal og percussion

Per Wium, keyboards og vokal


Finn Olafsson, guitar og vokal

Bjarne “Eskild” Eskildsen, lyd

Ache var et af 70'ernes allermest prominente alternative rockbands herhjemme, og deres albums er sidenhen blev genudgivet i en lind strøm efter årtusindskiftet. Senest også guitarist Finn Olafssons Savannah, som blev genudsendt i 2017.


LÆS OGSÅ: Forfriskende genhør med glemt prog-værk

Bandet kom kuriøst nok i mediernes søgelys i 2015, da rapperen Travis Scott og hans producere valgte at sample guitarriffet fra Aches "Expectation" fra 1976 til sin sang "Pornography".

– 35/40 år siden sidst! Det er jo lang tid. Men når vi spiller sammen i dag og mærker hjertet i musikken, så er det, som om det var sidste år, udtaler keyboardspiller Per Wium, og Finn Olafsson stemmer i:


– Ja, det er fantastisk at mærke energien i Ache-musikken igen og opleve publikums respons.

Ache kan opleves her:

Den 1. maj: Huset i Hasserisgade, Aalborg (Billetter: huset.dk)


Den 5. juni: "Kun for forrykte"-festivalen i Stubbekøbing (Billetter: billetto.dk)

Den 10. oktober: Amager Bio på øen, hvor det hele startede (billetsalget starter 17. december 2019 på Ticketmaster).

LÆS OGSÅ: Dansk festival booker legendariske The Zombies


Hør Aches "Expectation" – og nedenfor Travis Scotts "Pornography" med det samplede guitar-riff:


ANNONCE