Nyhed

Dansk festival booker legendariske The Zombies

GAFFA.dk – alt om musik

Den danske festival Kun For Forrykte Festival har netop annonceret programmet for 2020.

Når Kun For Forrykte Festival den 5. og 6. juni 2020 i Stubbekøbing (Falster) åbner for pladsen, er det blot anden gang, at festivalen løber af stablen. Kun For Forrykte er hjemsted for et særligt koncept, som forsøger at omfavne "hippie-kulturen", psykedelisk rock og folkmusik. Ud over legederne The Zombies kan navne som Uffe Lorenzen, Young Flowers, Dale Smith Blues Band og Bite The Bullet (se det fulde line-up i bunden af artiklen) også opleves ved parkanlægget i Stubbekøbing. I øvrigt kan det nævnes at The Zombies netop er blevet optaget i Rock'n'Roll Hall of Fame i USA.

LÆS OGSÅ: Legendarisk band hyrer dansk bassist til USA-turné


"Det er et scoop, at vi allerede på vores andet år kan tiltrække et verdensnavn som The Zombies til vores lille kultfestival. Det kunne tyde på, at festivaldanmark er parat til mere genrespecifikke og eksperimenterende festivaler, som tør give publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. At bandet så tilmed er blevet beriget med et vaskeægte dansk medlem i form af Søren Koch, som har overtaget bassen, efter deres afdøde bassist Jim Rodford, gør jo ikke historien mindre rørende," fortæller festivalleder Frederik Schnoor i en pressemeddelse.

The Zombies regnes for et vigtigt engelsk band fra 1960'erne og står bag hits som "She’s Not There" fra 1964, "Tell Her No" fra 1965 og "Time of the Season" fra 1968. I 1967 påbegyndte den engelske gruppe The Zombies arbejdet på pladen Odessey and Oracle i Abbey Road-studierne, og det udkom året efter. Efterfølgende er Odessey and Oracle blev udråbt til et af 60'ernes bedste pop-albums, og sange fra albummet er blevet genindspillet af folk som Elliott Smith og Scott Weiland. Albummet ligger nummer 100 på Rolling Stone Magazines liste over de vigtigste albums nogensinde.

Billetter til festivallen kan købes her.


Fuldt line-up:

Young Flowers

Uffe Lorenzen


Bite The Bullet

Sorte Fugle

Wendy McNeill


Jay Smith and His SCR Band

Dale Smith Blues Band

ANNONCE