Nyhed

Hør ny sang om moderne kærlighed af Yungblud, Halsey og Travis Barker fra Blink-182

GAFFA - Alt om musik

De tre musikere er gået sammen og har netop udgivet singlen ”11 Minutes”

Valentinsdag er over os, og pop/hiphop/punk-musikeren Yungblud, electropop-sangerinden Halsey og Blink 182-trommeslageren Travis Barker har valgt at fremhæve den mere tragiske side af kærligheden på deres nye samarbejde – nærmere bestemt kærligheden som den ser ud i år 2019.

”Sangen fortæller historien om en perfekt tragedie, der reflekterer moderne kærlighed i vores samfund. Vi er så distraherede og fokuserede på, hvad der sker om lidt, at vi glemmer at se, hvad der faktisk står foran os,” forklarer engelske Yungblud.


Den turnéaktuelle musiker fortæller om samarbejdet mellem ham selv, den populære amerikanske sangerinde og tromme-idolet:

”Det var en fucking drøm at arbejde med Halsey og Travis – trods alt er vi alle rockunger. Vi voksede op med en fælles forgudelse af genren, så det giver god mening, at vi samles og forsøger at modernisere den”.

”11 Minutes” kan høres nedenfor:


Yungblud udgav i januar singlen "Loner", og i sidste uge kunne GAFFA meddele, at den unge brite giver koncert i Amager Bio 10. november 2019.

LÆS OGSÅ: Bidsk brite giver dansk koncert

Yungblud - "Loner":


LÆS OGSÅ: VALENTINSDAG: Elsk dig selv på Spotify

ANNONCE