Nyhed

Chance the Rapper undskylder for R. Kelly-samarbejde

GAFFA – alt om musik

"Jeg undskylder over for alle hans overlevere for at arbejde med ham og for at være så længe om at tale ud."

Chance the Rapper har nu undskyldt for at have samarbejdet med R. Kelly. Det sker efter, at en række kvinder i en ny dokumentarserie, Surviving R. Kelly på den amerikanske tv-kanal Lifetime, har talt ud om at være blevet seksuelt misbrugt af soulsangeren, i flere tilfælde mens de var mindreårige.

I sidste afsnit af serien ser man Chance the Rapper beklage samarbejdet, og efterfølgende præciserede han det på Twitter. Her skrev han:


"Citatet var taget ude af kontekst, men sandheden er, at enhver af os, som nogensinde ignorerede historierne om R. Kelly, eller nogensinde troede, at han var gået i en fælde sat op af/angrebet af systemet, gjorde skade på sorte kvinder og piger. Jeg undskylder over for alle hans overlevere for at arbejde med ham og for at være så længe om at tale ud."

Artiklen fortsætter under tweetet

I dokumentarserien siger Chance the Rapper blandt andet, her citeret af Rolling Stone:

"Vi er blevet belært om at være hyperfølsomme over for undertrykkelse af sorte mænd. Men sorte kvinder er eksponentielt en mere undertrykt og overgrebsramt bekfolkningsgruppe sammenlignet med hele verden. Måske var jeg ligeglad, fordi jeg ikke tillagde de anklagende kvinders historier betydning, fordi de var sorte kvinder. Normalt, når berømte n**** kommer i problemer som disse, gælder det lyse eller hvide kvinder. Så er det en stor historie. Jeg har virkelig aldrig set nogle billeder af dem, der anklager R. Kelly".


Chance the Rapper og R. Kelly arbejdede i 2015 sammen på nummeret "Somewhere in Paradise".

I dokumentarserien har også John Legend været ude med hårde ord mod R. Kelly. Kelly selv afviser alle anklager.

LÆS OGSÅ: John Legend beskylder R. Kelly for pædofil


Se hele interviewet med Chance the Rapper nedenfor:

 


 

ANNONCE