GAFFA – alt om musik
Oplev blandt andre Brand New Heavies, James Murphy og Lydmor
Om knap to uger er det igen tid til Europas største chill-out festival, Stella Polaris, der i år finder sted for 23. gang. Ligesom sidste år finder festivalen sted i Kolding, Sønderborg, Aarhus og Frederiksberg, og som altid er de optrædende en blanding af internationale og danske navne samt et mix af dj's og live-bands i mange forskellige genrer.
I år tæller sidstnævnte kategori blandt andre Lydmor, Go Go Berlin og den engelske 90'er-soul/funkgruppe The Brand New Heavies, mens man på dj-siden blandt andre kan opleve Kasper Bjørke, de mangeårige deltagere Lulu Rouge og LCD Soundsystem-sangeren og -hovedkraften James Murphy.
Årets optrædende er:
Kolding 26.7.
Dave Seamon (UK) (dj-sæt)
Lydmor (live)
Go Go Berlin (live)
Bylja (live)
Thomas Volmer (dj-sæt)
Nicka (dj-sæt)
Kalle B (dj-sæt)
Sønderborg 27.7.
Dave Seaman (UK) (dj-sæt)
WhoMadeWho (live, såkaldt Hybrid-sæt uden trommer)
Abalone (live)
Kingdom Blue (live)
Anders Midtgaard (dj-sæt)
Thomas Volmer (dj-sæt)
Nicka (dj-sæt)
Kalle B (dj-sæt)
Aarhus 28.7.
Dave Seaman (UK) (dj-sæt)
Kasper Bjørke (dj-sæt)
Mashti feat. Hush Forever (live)
Gavyn Mitchel (UK) (dj-sæt)
Freja Kirk (live)
IAMJJ solo (live)
Nicka (dj-sæt)
Kalle B (dj-sæt)
Frederiksberg 3.8.
The Brand New Heavies (UK) (live)
James Murphy (US) (dj-sæt)
Go Go Berlin (live)
Lulu Rouge (dj-sæt)
Sanaki (VN/IS/DK) (live)
Nicka (dj-sæt)
Kalle B (dj-sæt)
Stella Polaris er som nævnt Europas største chill-out-festival. Chill-out er en særlig musikalsk genre, hvor musikkens tempo eller rytmiske element er nedtonet og stemningen eller det melodiske element bliver sat i fokus. Mange hundrede danske og udenlandske artister og dj’s har optrådt på festivalen siden første arrangement, der fandt sted i Vennelystparken i Aarhus i 1997.
Festivalen har siden besøgt København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg kommune. Arrangementerne afvikles altid i naturskønne og stemningsfulde rammer i de enkelte kommuner – i 2019 i Frederiksberg Have ved Frederiksberg Slot, i Botanisk Have i Aarhus, ved Koldinghus samt Sønderborg Slot.
Arrangementerne har fri entré og foregår i tidsrummet 12-21, og omkring 100.000 personer deltager hvert år deltager i arrangementerne, fra små børn til pensionister.
De fire årlige events arrangeres i samarbejde med Frederiksberg, Aarhus, Kolding og Sønderborg kommune. Hvert år afvikles arrangementerne med hjælp fra mere end 500 frivillige i de fire byer.
Stella Polaris finansieres af kommunalt tilskud, sponsorer, fonde samt salg ved arrangementerne.
LÆS OGSÅ: Karrusel-festivalen offentliggør 17 nye navne
Se en video fra Stella Polaris 2013 – efterfulgt af den nye single "Getaway" fra The Brand New Heavies: