GAFFA – alt om musik
Walker har haft enorm indflydelse på mange rock- og popkunstnere
Den amerikanskfødte britiske sanger, sangskriver, musiker og producer Scott Walker er død i en alder af 76, skriver NME.
Walkers pladeselskab 4AD offentliggjorde tidligere i dag en udmelding om den eksperimenterende musikers liv og arbejde:
”Gennem et halvt århundrede har manden, der blev født Noel Scott Engels geni beriget tusindvis af menneskers liv, først som en tredjedel af The Walker Brothers og senere som solokunstner, producer og komponist af kompromisløs kreativitet.”
4D postede også et Twitteropslag, der linker til den fulde udmelding:
It is with great sadness that we announce the death of Scott Walker. Scott was 76 years old and is survived by his daughter, Lee, his granddaughter, Emmi-Lee, and his partner Beverly: https://t.co/awaFXWOkja pic.twitter.com/nd6MYVmWaO
— 4AD (@4AD_Official) 25. marts 2019
Noel Scott Engel blev født i Hamilton, Ohio i 1943, og i 1964 tog han kunstnernavnet Scott Walker og dannede den populære popgruppe The Walker Brothers. Bandet havde flere top 10-albums og stod blandt andet bag hitsinglerne ”The Sun Ain’t Gonna Shine (Anymore)” og ”Make It Easy On Yourself”.
Efter den enorme succes med The Walker Brothers begyndte Walker imidlertid at trække sig tilbage fra scenelyset og begyndte at skabe sine egne kompositioner. Fra 1967 til 1969 udgav han blandt andet de anmelderroste crooner-pop-album Scott 1, Scott 2, Scott 3 og Scott 4, der fremviste hans karakteristiske baryton-vokal og innovative barok-pop-lydflader. Senere, efter en gendannelse af The Walker Brothers i 70'erne, udgav han en række endnu mere eksperimenterende plader og fortsatte med at tænke alternativt musikalsk helt frem til sin død. Blandt andet udgav han i 2014 albummet Soused med doom metal-gruppen Sunn O))).
Walker er siden blevet hyldest som et avantgarde-ikon, og hans musik har inspireret kunstnere som blandt andre Radiohead, Steven Wilson, David Bowie, Jarvis Cocker og Arctic Monkeys. Thom Yorke har delt sin hyldest til Walker på Twitter:
”Jeg er enormt ked af at høre, at Scott Walker er gået bort. Han var en stor indflydelse på Radiohead og mig selv ved at vise, hvordan jeg kunne bruge min stemme og mine ord. Jeg mødte ham engang på Meltdown [Festival], han var sådan en rar og blid outsider. Han vil blive savnet”:
So very sad to hear that Scott Walker has passed away, he was a huge influence on Radiohead and myself, showing me how i could use my voice and words. Met him once at Meltdown, such a kind gentle outsider. He will be very missed. https://t.co/v33Ey91hbn
— Thom Yorke (@thomyorke) 25. marts 2019
Scott Walker udgav 18 studiealbum i løbet af sin solokarriere. Han har desuden lavet soundtracks til flere film, inklusive Vox Lux fra 2018, hvilket blev hans sidste udgivelse.
Walker var en periode gift med danske Mette Teglbjærg, som han fik en datter med, og han er blandt andet kendt for sangen "Copenhagen" fra 1969.
LÆS OGSÅ: Scott Walker + Sunn O))): Soused
Hør Scott Walker anno 2012: