Nyhed

Prog-rockerne Yes kommer til Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

Det engelske prog-rockband Yes giver koncert på Kulturværftet og Train i maj

Yes drager til foråret ud på en stor turné i Storbritannien og Europa, og touren bringer dem til Danmark, hvor de skal spille på Kulturværftet i Helsingør 16. maj og Train 18. maj. Turnéen har fået navnet The Album Series Tour 2020, og til koncerten vil bandet spille albummet Relayer i fuld længde, samt en række udvalgte hits fra bagkataloget. Relayer blev udgivet i 1974 og opnåede en fjerdeplads på albumlisten i Storbritannien. Yes spiller i følgende besætning: Steve Howe (guitar), Alan White (trommer), Geoff Downes (keyboard), Billy Sherwood (bas, backingvokal), Jon Davidson (vokal) og Jay Schellen (ekstra trommer, percussion). 

LÆS OGSÅ: VIDEOINTERVIEW: Yes er tilbage i Aarhus efter 43 år


─ Vi ser virkeligt frem til at spille HELE Relayer i fuld længde. Efter premieren på The Gates of Delirium har vi tilføjet numrene "The Gates of Delirium", "Sound Chaser" og "To Be Over" til vores Album Series. I første halvdel af showet spiller vi en nøje udvalgt sætliste fra Yes' enorme repertoire. Vi ses!, siger Steve Howe i en pressemeddelse. 

Yes blev dannet i London i 1968, og deres seneste album er fra 2014 og hedder Heaven & Earth.

Billetsalget begynder 30. oktober klokken 10 på Ticketmaster.

 

ANNONCE