Nyhed

Dansk festival konkurs

GAFFA.dk – alt om musik

Jam Days i Odense kaster håndklædet i ringen

Den odenseanske festival Jam Days for jazz, folk og blues har erklæret sig konkurs, skriver Fyens Stiftstidende.

Festivalen, som har fundet sted hvert år siden 2013 på en række spillesteder og udendørsscener i det indre Odense, fik underskud for andet år i træk. I 2018 var underskuddet 230.000 kroner og i år 70.000, og det har fået arrangørerne til at kaste håndklædet i ringen.


Arrangørerne forsøgte at dække underskuddet fra 2018 ind ved at booke et stort navn, Jamie Cullum (billedet), som man mente ville kunne sælge billetter i år, men det var ikke helt tilfældet. Festivalen solgte blot 1800 ud af 2200 mulige billetter, og nu er det slut.

– Vi tror simpelthen ikke på, at vi kan gøre det bedre. Hvis ikke vi kunne tjene penge i år, kommer vi aldrig til det, siger bestyrelsesformand for Jam Days, Peter Sejersen til Fyens Stifstidende. 

Jam Days har gennem årene præsenteret navne som Sinéad O'Connor, Macy Gray, Dianne Reeves og i år blandt andre Larkin Poe og som nævnt Jamie Cullum.


LÆS OGSÅ: Tre akkorder var nok

ANNONCE