Nyhed

Josh Hommes ørkenprojekt vender tilbage

GAFFA.dk - alt om musik

Til oktober kan fans glæde sig til at høre nyt fra de mytiske Desert Sessions.

16 år. Så længe er det siden, verden senest har været beriget af en udgivelse fra Josh Hommes Joshua Tree Ranch. Ifølge the New York Times udkommer otte nye sange, og de er efter sigende optaget sidste år. Udgivelserne får titlerne Volume 11 and 12. Det er pladeselskabet Matador Records, der står bag projektet i denne omgang. Udgivelsen kommer måske ikke som den allerstørste overraskelse for de mest inkarnerede fans; Josh Homme skrev tidligere på året på sin Instagramprofil: ”Er der nogen, der har optaget i ørkenen?”. I denne omgang har Homme arbejdet sammen med kunstnere som Les Claypool (Primus), Billy Gibbons (ZZ Top) og Jake Shears (Scissor Sisters).

LÆS OGSÅ: Josh Homme: Kaptajn På Eget Piratskib


I årene 1997 til 2003 var Desert Sessions kilde til en masse ny og spændende musik. Projektet gik ud på, at Josh Homme, for mange først og fremmest kendt som frontmand i Queens of the Stone Age, inviterede en række musikere ud på en ranch i Joshua Tree, Californien for at skrive og indspille musik.

Resultatet blev 10 albumudgivelser under Desert Sessions-navnet med markante musikere som blandt andre PJ Harvey, Dean Ween, Brant Bjork, Twiggy Ramirez, Jesse Hughes og Troy Van Leeuwen.

Nedenfor kan du se Desert Sessions med PJ Harvey:

 

ANNONCE