Nyhed

Psyched Up Janis spiller eksklusiv intimkoncert

GAFFA.dk - alt om musik

Psyched Up Janis giver en intimkoncert i Turbinen i Randers den 3. november i år.

Psyched Up Janis annoncerer, at de skal spille deres eneste fuldlængde-koncert dette efterår i Randers. Det bliver nærmere bestemt i Turbinen ved Værket og løber af stablen den 3. november. Koncerten bliver en meget intim omgang, med plads til kun 150 siddende publikummer. 

LÆS OGSÅ: Psyched Up Janis: The Oxygen Blast


Gruppen stiller op som duo alias Sune Rose Wagner på sang og guitar og Jakob Jørgensen på bas.

Den 1. december 1989 gik en 16-årig Sune Rose Wagner på scenen for første gang med Jakob Jørgensen i et udsolgt Sønderborghus, og sammen lagde de her grunden til et af de mest markante rockbands i 90’ernes Danmark. Lige knap 30 år senere går de på scenen på Turbinen i Randers ved en eksklusiv, intim duokoncert – deres første fuldlængdekoncert siden 2014.

Sune Rose Wagner er ud over Psyched Up Janis også kendt som den ene halvdel af The Raveonettes med Sharin Foo. I dag bor han i Los Angeles og arbejder som musikproducer, mens Jakob Jørgensen spiller i gruppen Childrenn og arbejder som skolelærer.


Billetsalget til koncerten begynder torsdag den 19. september klokken 11 lige her

LÆS OGSÅ: Psyched Up Janis gendannes til to koncerter


ANNONCE