Nyhed

VIDEO: Miley Cyrus laver cover af Pink Floyd

GAFFA.dk – alt om musik

Miley Cyrus' coverversion af Pink Floyds "Comfortably Numb" hyldede det ikoniske band.

I weekenden afholdt den amerikanske radiostation iHeartRadio sin Music Festival i Las Vegas, hvor artister som Def Leppard, Hootie And The Blowfish, Alicia Keys, Billie Eilish og Camila Cabello optrådte. Programmet var altså bredt repræsenteret af kunstnere fra den ældre såvel som den nye generation.

LÆS OGSÅ: Miley som denne generations rockstjerne


Miley Cyrus omfavnede temaet og optrådte med to coverversioner af 70'er-sange under sin koncert for de 20.000 fremmødte publikummer i arenaen. Ud over sine hits "Wrecking Ball" og "Nothing Breaks Like A Heart" lånte hun Led Zeppelins "Black Dog" og Pink Floyds "Comfortably Numb". Sidstnævnte er fra Pink Floyds ikoniske The Wall-album fra 1979, hvor forsanger Roger Waters fortæller historien om drengen Pink, der langsomt isolerer sig selv bag en psykologisk mur. 

Hør Miley Cyrus version af "Comfortably Numb".


ANNONCE