Nyhed

Nick Cave & The Bad Seeds klar med nye danske datoer

GAFFA.dk – alt om musik

Koncerterne bliver nu afholdt i maj 2021

De to udskudte koncerter med Nick Cave & The Bad Seeds i Royal Arena 20.-21. maj 2020 bliver nu afholdt 1. og 2. maj 2021, stadig i Royal Arena, skriver NME.

Nick Cave & The Bad Seeds skulle have besøgt en lang række lande på deres Europaturné, der dog måtte udskydes grundet corona-pandemien. Touren finder nu sted fra april til juni 2021 og kommer i kølvandet på det meget roste album Ghosteen. Albummet udkom i oktober 2019 og er det 17. studiealbum fra Nick Cave & The Bad Seeds.


LÆS OGSÅ: Cave lukker lyset ind på besættende dobbeltalbum

Købte billetter til de oprindelige koncerter kan bruges ved de nye datoer, og resterende billetter sælges fra fredag den 10. april klokken 10 via Ticketmaster.dk

Det vides endnu ikke, hvornår den udskudte Nick Cave-udstilling Stranger Than Kindness, der skulle have åbnet i marts i Den Sorte Diamant, kommer til at finde sted.


Varm op med "Bright Horses" fra albummet Ghosteen:

 


 

ANNONCE