Nick Cave & The Bad Seeds: Ghosteen

Nick Cave & The Bad Seeds
Ghosteen

Cave lukker lyset ind på besættende dobbeltalbum

GAFFA

CD / Bad Seed
Udgivelse D. 04.10.2019
Anmeldt af
Espen Strunk

Nick Cave er på slap line i disse år, i udtrykkets egentlige forstand: Han udfordrer formen, på flere planer. Kunstnerisk, hvor han fortsætter de sidste par pladers færd væk fra traditionel sangskrivning til fordel for rastløse lydlandskaber omkring sitrende recitationer af Caves poesi.

Og i selve mødet med sit publikum, som Cave – i efterspillet til sin søns tragiske død – har omfavnet på en måde, branchen aldrig har set mage til. ”I’ll answer anything”, skrev Cave på sin hjemmeside. Det løfte har han holdt lige siden, både på internetsiden Red Hand Files og ved den ekstensive række af conversation events, som Cave indledte for et par år siden.

Ghosteen kan med god ret kaldes kronen og kulminationen på en trilogi, som blev indledt med Push the Sky Away og Skeleton Tree: Med et stort og smukt (dobbelt-)album tager Cave og højrehånden Warren Ellis denne gang det æteriske, på én gang smukke og urovækkende klangunivers og folder det helt ud.

Resultatet er fremragende, ikke mindst fordi Cave fremstår i poetisk storform: Spændt ud mellem desperation og håb i en serie sange, som kulminerer i de to centerstykker ”Ghosteen" og ”Hollywood”. ”I'm waiting for peace to come” lyder det fra en Cave, som sjældent har sunget bedre – hvilket i øvrigt gør sig gældende hele vejen igennem.

Nye højder

Rent lyrisk fortsættes forgængernes fragmentariske form, om end Ghosteen – og navnlig pladens otte kortere sange – på en eller anden måde fremstår lysere i tonen end Skeleton Trees manende mørke. Synthesizerne indtager en central plads, og sine steder høres endda spor af den prog-rock, som Cave dyrkede som ung.

Er man først og fremmest fan af den store rocksanger Cave, udebliver forløsningen her – mens den aldrende, eftertænksomme tekstforfatter og hans excentriske sidekick når nye højder på Ghosteen, hvor Thomas Wydler og Jim Sclavunos’ rytmesektion er stort set fraværende.

Sitrende smuk er eksempelvis "Waiting for You", med sit ekko af Caves bedste halvfemser-arbejde og linjerne: “A priest runs through the chapel / the calendars are turning / a Jesus freak on the street says 'He is returning!' / well, sometimes a little bit of faith can go a long, long way”.

Og så fremdeles i titler som åbneren "Spinning Song", "Sun Forest", "Ghosteen Speaks" og endelig de to store sange, som udgør pladens anden del og bindes sammen af spoken word-stykket "Fireflies". Jeg kan mærke, at det her er én af de plader, jeg kommer til at leve med. Et besættende bekendtskab.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA