Nyhed

The Human League giver to danske koncerter

GAFFA.dk – alt om musik

Fejrer 40-året for gennembrudsalbummet Dare

Det engelske synthpopband The Human League giver to danske koncerter næste år, nemlig i Store Vega i København den 20. november og på Værket i Randers den 21. november 2021.

Gruppen turnerer i anledning af 40 års jubilæet for deres tredje album, gennembruddet Dare, der blandt andet modtog en Brit Award og indeholder kæmpehittet "Don't You Want Me" og de øvrige singler "The Sound of the Crowd", "Love Action (I Believe in Love)", "Open Your Heart " og "The Things That Dreams Are Made Of".

The Human League har haft en del forskellige musikere gennem tiden, men de tre kernemedlemmer, sangerne Phil Oakey, Joanne Catherall og Susan Ann Sulley har været med siden 1980. De har til dato udgivet ni album med efterhånden ret lange mellemrum, senest Credo i 2011.

Bandet har turneret jævnligt og også besøgt Danmark gentagne gange, senest i 2018, hvor de spillede på Vega og Train. Førstnævnte koncert fik en ganske pæn anmeldelse af GAFFA.

LÆS OGSÅ: HUMAN LEAGUE-ANMELDELSE: Velkendt og veludført

Billetsalget begynder fredag den 21. august klokken 10 via spillestedernes hjemmesider.

Varm op med klassikeren "Don't You Want Me":

 

ANNONCE