Nyhed

JULEKALENDER-LÅGE 2: Se Rebecca Lou fremføre sit allerstørste hit

GAFFA.dk - alt om musik

Bag den anden låge i GAFFAs julekalender finder du Rebecca Lou, der virkelig forstår at sende en live-performence afsted med manér.

Nedenfor kan du se den fulde udgave af Rebecca Lous største hit "No Surrender", som de også opførte til GAFFA-Prisen i marts. Denne gang er rammerne mere intime, men intensiteten er lige så slående som i Musikhuset Aarhus, da vi afholdt vores award show. Klikker du på videoen øverst, kan du se den samlede koncert fra SPOT Nights den 28. oktober.

Siden den 25. oktober i år har Spot Festival sammen med blandt andre GAFFA præsenteret en lang række artister under navnet SPOT Nights. Det er blevet til en masse flotte koncertoptagelser, som vi i løbet af december vil præsentere for jer læsere, som et lille lys i decembermørket. 


Initiativet startede som en håndsrækning til de acts, som Spot Festival havde lavet en aftale med til den planlagte festival i maj 2020, der grundet coronapandemien blev aflyst. I stedet er det blevet til 26 showcase-koncerter i intime rammer, hvor omkring 40 publikummer kunne opleve de optrædende live. 

Dagens act Rebecca Lou modtog faktisk de maksimale seks stjerner for deres 2019-optræden på Roskilde Festival:

"Lige pludselig tager rocken form som en forsamlende størrelse. Gamle flippere hopper rundt med unge adrenalinpumpede punkelskere, og det er en særdeles dejlig fornøjelse at sen en beskeden moshpit udfolde sig, alene som en stille anerkendelse af den optræden fra scenen, vi er vidne til. De brøl og raserianfald, som udfoldes på scenen, distancerer ikke nogen, men omfavner alle i en stor krammer og fuckfinger på samme tid, alt imens man mærker, at Armstrongs eyeliner kunne skære gennem flammer. Rotten havde været stolt."


LÆS OGSÅ: Larm, for helvede!

SPOT Nights er arrangeret i samarbejde med MXD, ROSA, Promus, HiFi Klubben, GAFFA samt spillestederne VoxHall og Atlas, og bliver til med støtte fra Tuborgfondet og Statens Kunstfond.


ANNONCE