Nyhed

Store danske kunstnere giver slotskoncerter

GAFFA.dk – alt om musik

Blandt andre Tim Christensen, Sanne Salomonsen og Carl Emil Petersen kan opleves ved fem danske slotte

Koncertarrangøren Come2Live er klar til atter at præsentere slotskoncerter med store danske kunstnere ved fem danske slotte. Denne gang bliver det dog siddende koncerter med begrænset kapacitet grundet corona-restriktioner.

De optrædende kunstnere er Tim Christensen (billedet), Sanne Salomonsen, Carl Emil Petersen, Aura, Sko/Torp og Barbara Moleko samt de endnu lidt mindre kendte Amea og Fenja, der byder på henholdsvis pop/r&b og dansksproget, elektroakustisk pop. Musikanmelderen Anders Houmøller Thomsen har på spildansk.dk blandt andet skrevet følgende om Amea: "Er den danske Beyoncé en ung pige fra Thorsø?" og rost hende i høje toner.

Disse navne kan alle opleves ved følgende slotte:

Lørdag den 22. maj: Frijsenborg Slotspark

Lørdag den 5. juni: Gram Slot

Lørdag den 19. juni: Lundsgaard Gods

Lørdag den 31. juli: Gaardbogaard Gods

Lørdag 28. august: Ledreborg Slotspark

Alle koncerter finder som nævnt sted på lørdage, og dagen efter kan man samme steder alle dage opleve Mads & Monopolet live sammen med Milling & Molbech, Let's Groove – en live funkcast om Earth, Wind & Fire featuring Jan Glæsels Orkester & Bobo Moreno.

Disse events kan altså opleves følgende dage:

Søndag den 23. maj: Frijsenborg Slotspark

Søndag den 6. juni: Gram Slot

Søndag den 20. juni: Lundsgaard Gods

Søndag den 1. august: Gaardbogaard Gods

Søndag 29. august: Ledreborg Slotspark

Billetsalget er i gang på come2live.dk, og man kan købe billetter både til de enkelte dage og til weekenderne.

I sommer optrådte Tim Christensen solo til festivalen 5700 Summer i Svendborg, og GAFFAs anmelder var begejstret.

LÆS OGSÅ: Dansk rocks eminence giver lektion i kærlighed og perfekt lyd

Varm op med Tim Christensens 2008-hit "Superior":

ANNONCE