Nyhed

Bikstok inviterer til 15-års jubilæumskoncert

GAFFA.dk – alt om musik

Bikstok hylder det stilskabende detbutalbum Over Stok Og Sten med en intimkoncert på Hotel Cecil den 21. maj i anledningen af dets 15-års jubilæum

I 2020 er det 15 år siden, at den dansksprogede dancehallgruppe Bikstok udgav deres anmelder – og publikumsroste debutalbum Over Stok Og Sten – et album, der rummer hits som ”Cigar” og ”Fabrik”. Allerede året efter debutudgivelsen gik medlemmerne hver til sit og helligede sig andre projekter som Malk de Koijn, EaggerStunn og producerarbejde. De vendte dog tilbage i 2013 med singlen "Delirium" efterfulgt af ep'en Uranium, der udkom i 2015, hvor GAFFAs anmelder kvitterede med fem ud af seks stjerner.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Bikstok: Uranium


Gruppen har inden for de seneste år spillet på de helt store livescener i Danmark, heriblandt en velbesøgt koncert på Orange Scene på Roskilde Festival 2019, der blev kvitteret for med fem ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder, som blandt andet skrev:

”Bikstoks show besad til fulde den spilleglæde og legesyge som er indbygget i reggaen. Det var ikke close but no cigar, det var ligepå og fuld cigar”.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Bikstok leverede fuld cigar


Billetsalget er netop begyndt via Hotel Cecils hjemmeside

Varm op til koncerten med megahittet "Cigar": 


 

ANNONCE