Nyhed

The 1975 udgiver ny single med sjov og tankevækkende video

GAFFA.dk – alt om musik

The 1975 udgiver endnu en single fra deres kommende album Notes on a Conditional Form 

The 1975 har udgivet nummeret "The Birthday Party" samt præsenteret os for dertilhørende musikvideo (se nederst i artiklen). Det britiske band The 1975 har med udgivelsen af ”The Birthday Party” nu præsenteret os for fem numre fra det kommende album Notes on a Conditional Form – et album der oprindeligt var sat til at udkomme den 21. februar, men som i stedet kommer den 24. april.

LÆS OGSÅ: The 1975 udskyder album


I 2019 kom ”The 1975”, ”People” og ”Frail State of Mind”, og i 2020 har de så fulgt efter først med ”Me & You Together Song” og nu ”The Birthday Party”.

Dermed har publikum fået en idé om, hvad det er for et album, de kan forvente at høre til april.

LÆS OGSÅ: The 1975-forsanger vil kun spille på festivaler med afbalanceret kønsfordeling


Lyt til forsanger Matty Healys tanker omkring album og ”The Birthday Party” med radiovært Zane Lowe:

Musikvideoen viser Matty Healy og hans bandmedlemmer som avatarer i en virtuel verden. Healy tjekker ind på et detox-center og efterlader alle sine elektroniske apparater. Herfra bevæger han sig ind i denne virtuelle verden, hvor der blandt andet bliver skudt med skarpt mod indiebandet Pinegrove med henblik på de anklager om seksuel tvang, der var imod forsanger Evan Stephens Hall i 2017.


Healey er selv-reflekterende igennem musikvideoen, og han bliver mødt med fristelser, blandt andet igennem et kor af robotter, der spørger Healy, om han vil med ud og blive fucked up. Han prøver at modstå fristelserne og tænker, med reference til sit tidligere misbrug, at han burde være ovre disse problemer.

Sidst i musikvideoen ser man Healy med sine bandmedlemmer, som han beskriver som sine venner, og at de er med til at holde ham væk fra alt det dårlige. Afslutningsvis kysser han sit selvbillede farvel og danser i måneskinnet.

Se den sjove og tankevækkende musikvideo fra The 1975 her:

ANNONCE