Nyhed

Britisk musikliv får del i hjælpepakke på flere milliarder

GAFFA.dk - alt om musik

Nødlån og bevillinger til en værdi af 13 milliarder gives til britiske kulturaktører, såsom spillesteder, museer og teatre.

En hjælpepakke på 1,57 milliarder pund skal støtte det britiske kulturliv. Det skriver NME.

Beløbet svarer omtrent til 13 milliarder danske kroner. Pakken skal hjælpe de britiske kulturinstitutioner med at klare sig igennem coronakrisen, som truer flere af aktørerne, der blandt andet tæller museer, gallerier, teatre, spillesteder og biografer. 


Hjælpen bliver ydet i form af nødlån og bevillinger.  

LÆS OGSÅ: UNDERSØGELSE: Store danske koncerter står for halvdelen af det samlede billetsalg

– Pengene vil hjælpe med at sikre sektoren for fremtidige generationer og sikre, at kunstgrupper og spillesteder over hele landet kan fortsætte og holde på deres ansatte, mens dørene er lukkede, og scenetæpperne fortsat er trukket for, siger premierminister Boris Johnson i en udtalelse. 


Vil beskytte kulturen

Den britiske kulturminister, Oliver Dowden, udtaler desuden i en pressemeddelelse ifølge NME:

– Vores kunst og kultur er vores nations sjæl. De gør vores land fantastisk og er omdrejningspunktet for vores verdensomspændende og hurtigtvoksende kreative industrier. Jeg forstår de alvorlige udfordringer, som kunstverdenen står over for, og vi må beskytte og præservere så meget som muligt til de kommende generationer. 


LÆS OGSÅ: SF: Spillestederne skal åbne med kompensation for halvtomme sale

Pakken bliver hilst velkommen af flere aktører i den britiske musikbranche. Heriblandt Tom Kiehl, som er konstitueret CEO i brancheorganisationen UK Music. Han beskriver det som et “stort skridt fremad” og en “redning for mange spillesteder.” 

Hjælpepakkens udformning vil blive offentliggjort i de kommende uger.


Også dansk musikliv er hårdt ramt af coronakrisen. I sidste uge oplyste kulturminister Joy Mogensen (S) til GAFFA, at regeringen følger udviklingen nøje. Læs mere her

ANNONCE