GAFFA.dk – alt om musik
Der er fundet en ny dato for den koncert, som det amerikanske rockband Pearl Jam skulle have spillet i Danmark i slutningen af juni.
Den udskudte koncert med grunge-med-mere-bandet Pearl Jam, som skulle være blevet spillet i Royal Arena den 29. juni, er blevet rykket til den 6. juli næste år. Det oplyser koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Pearl Jam udskyder Europaturné til 2021
Billetindehavere kan stadig deltage i koncerten, som bliver afholdt næste år. Koncerten er derfor på nuværende tidspunkt udsolgt, om end man kan skrive sig op på en venteliste.
Du kan få dine billetter refunderet, hvis ikke du kan deltage på den nye dato. Dog skal du ansøge om refusion før den 1. september.
Du kan også veksle dine billetter til et tilgodebevis, som du kan bruge på en såkaldt "fordels-portal," som giver forkøbsret på en række af Live Nations koncerter i Danmark.
LÆS OGSÅ: OPDATERET OVERBLIK: Hvad har du af muligheder, når din koncert bliver udskudt?
Læs mere om udskydelsen af Pearl Jam-koncerten HER.





