Nyhed

Ringo streamer fra sin 80-års fødselsdag - oplev bl.a. McCartney og Costello

GAFFA.dk - alt om musik

Ringo Starr fejrer i nat sin 80-års fødselsdag med et show, hvor blandt andre Paul McCartney, Joe Walsh og Elvis Costello optræder. 

I dag fylder Ringo Starr, trommeslageren i Beatles, 80 år. Det fejrer han med et fødselsdagsshow, som bliver livestreamet på hans YouTube-kanal senere. Det skriver Loudersound.

Showet vil blive gæstet af blandt andre Paul McCartney, Joe Walsh fra Eagles, Gary Clark Jr., Sheryl Crow, Elvis Costello, Steve Earle, Willie Nelson og Peter Frampton. Derudover kommer der flere hemmelige gæsteoptrædener.


LÆS OGSÅ: Ringo Starr fylder 80: Den stille beatle med den store betydning

Til BBC siger Ringo Starr: "Jeg har bedt flere af mine venner om at sende mig optagelser af deres koncerter, og jeg bruger noget af mit eget fra the All-Starrs". 

Ringo Starr & And His All-Starr Band er navnet på det band, som Starr har turneret med siden 1989.  Overskuddet fra aftenens show går til Black Lives Matter, The David Lynch Foundation, MusiCares og Wateraid. 


Showet sendes klokken 8pm ET, hvilket svarer til klokken 2 om natten dansk tid. Hvis du kan holde dig vågen så længe, kan du som sagt se udsendelsen på Ringos YouTube-kanal, som du finder HER.

Varm op med Beatles-klassikeren "Yellow Submarine", hvor Starr synger.  


 

ANNONCE